Sejltur til isfjorden
Hovedsiden Læs eller skriv i gæstebogen Copyright
Her er du:   Velkommen » Dagbogen » Isfjorden  
 
 
•  Velkommen
•  Billedarkivet
•  Dagbogen
   •  Første uge
   •  Kapisillit
   •  Anden uge
   •  Qornoq
   •  Tredie uge
   •  Fjerde uge
   •  Helikopterstyrt
   •  Femte uge
   •  Indlandsisen
   •  Isfjorden
   •  Sidste uge
   •  Afrunding
•  Links
•  Webringe
•  Download
•  Tekniske noter
•  Gæstebogen
class="sidelink">•  Send en mail
 
•  English 


Thailand  NY!

Isfjorden
Mig foran gletcheren Søndag den 23. juli var det gråvejr, men jeg stod alligevel på kaj H i lystbådehavnen kl. 9.30 - Jeg sku' ud at sejle med turskibet 'Hans Egede' op i isfjorden - Den fjord, hvor den store gletcher ligger inde for enden. Vi var ti der skulle afsted, heriblandt - viste det sig - min chef heroppe, Vivian, med familie, og også en af dem jeg mødte på helikopterturen. Turen op i fjorden tog godt en time, det var som sagt gråvejr, og de fleste af os havde været der før, så der blev snakket en del undervejs.

Farvespil i isskosse Da vi ankom til fjorden brød solen frem som på kommando, og så har vi det igen - Et af de her ALDELES storslåede naturscenerier, som ikke engang fotografier kan beskrive fyldestgørende. Vi lå i en fjord omgivet af høje, delvist sneklædte fjelde, vandet var mørkegrønt og pakket med isfjelde og -skosser i alle mulige nuancer af hvidt, blåt og grønt, i det fjerne kunne man se den kæmpestore gletcher, der havde produceret det hele, og over den kunne man ane indlandsisen. Det er bare SÅ utroligt smukt og betagende!

Qornoq i sommersolen De næste tre timer gik bare med at båden stille gled rundt blandt isen, alle tog et hav af fotografier (jeg har taget en 40-50 stykker på denne tur! De bli'r lagt op i næste uge.) og udpegede fantastiske isformationer for hinanden. Der dukkede såmænd også en nysgerrig sæl op lige ved siden af båden, men jeg tror ikke, at der var no'en der nåede at tage billeder af den, da den var uhøflig nok til at kigge ind midt i frokosten ;-)

Da vi havde ih'et, næh'et og åh'et færdig, vendte vi om og sejlede hjemad. Vi gjorde holdt ved Qornoq (Se Borgmestervalg), hvor vi gjorde landgang, og spadserede rundt en times tid. Jeg var inde og se deres lille søde kirke, men nød ellers bare vejret og den fantastiske udsigt. Vi stoppede også op ved vandfaldet ved Sermitsiaq, så de der endnu ikke havde set det kunne tage billeder.

Dykkende pukkelhval Tilbage ved Nuuk, havde skipper lovet, at han nok skulle finde os en pukkelhval til samlingen, og det gjorde han så - En stor kleppert, som han fulgte meget tæt, ind til vi alle var 'mætte'. Jeg har nok set de første 50 hvaler heroppe, heraf en 6-8 stykker helt tæt på, men det er stadig en STOR oplevelse hver gang!!!

Jeg var hjemme igen ved 18-tiden efter en fantastisk dag med voldsomme mængder af frisk luft, sol, vand, fjeld og is. Spiste aftensmad, faldt i søvn foran tv-et, gik i seng ...

Tilbage  Til toppen  Næste
 
Klik på billederne for at se dem i en større version. Der er også en lille forklaring til hvert billede.
 
Føj denne side til

Søg på disse sider: