Den sidste uge
Hovedsiden Læs eller skriv i gæstebogen Copyright
Her er du:   Velkommen » Dagbogen » Sidste uge  
 
 
•  Velkommen
•  Billedarkivet
•  Dagbogen
   •  Første uge
   •  Kapisillit
   •  Anden uge
   •  Qornoq
   •  Tredie uge
   •  Fjerde uge
   •  Helikopterstyrt
   •  Femte uge
   •  Indlandsisen
   •  Isfjorden
   •  Sidste uge
   •  Afrunding
•  Links
•  Webringe
•  Download
•  Tekniske noter
•  Gæstebogen
class="sidelink">•  Send en mail
 
•  English 


Thailand  NY!

Mandag
Kajakist Så er det ved at være slut - Den sidste arbejdsuge er begyndt. HOLD da kæft, hvor tiden er fløjet!

Mandag den 24. juli var det halvtrist vejr, så jeg gik ikke ned i havnen og så åbningsceremonien til GM i kajak, der afholdes her i Nuuk i denne uge, men jeg så da, da hovedfeltet i en af distancedisciplinerne padlede forbi nede i bugten foran huset.

Tirsdag
Anja og Per har fået en søn i dag tirsdag den 25. juli - MANGE tillykker heroppe fra det høje nord! :-)

Vroooouuuummm ...... Det er RIGTIGT lortevejr - næsten som forrige søndag - så I ka' TRO at jeg "jublede", da bilen punkterede i dag!!! Claus (Malles kæreste husker i nok) har en ordentlig donkraft og hjalp mig med at skifte hjulet, hvorefter vi opdagede, at reservehjulet OGSÅ var fladt, selvom det blev lappet for mindre end en måned siden! Tju-hej hvor det går!

Nå - Om aftenen var jeg heldigvis inviteret ud til Maiken og Martin, der er et par af de andre tandlæger heroppe. De bor HELT ude på Nuussuaq - Det opfatter de lokale som LANGT ude på landet :-) Se evt. kortet her. Det blev en dejlig hyggelig aften ...

Onsdag
Fiskerbåd i Sanabugten Nu er det onsdag den 26. juli, og jeg er begyndt at få rejsefeber. På trods af, at jeg stort set bare skal smide mine ting i en kuffert og så tage afsted, stresser jeg rundt og er en pest for mine omgivelser. :-)

Jeg har skrevet det før: Vejret i Nuuk er UNDERLIGT! Efter en grå og regnende dag, fik vi den flotteste aftensol efterfulgt af aftentågen, der kommer buldrende ind fra havet som en massiv væg. Det er meget smukt at kigge på, og pludselig er alting omkring en væk i tågen. Grænsen er meget skarp.

Jeg ringede til Toyota for at høre om de ville komme og hente de flade hjul, lappe dem og bringe dem tilbage. Det ville de ikke! Hmmm ...

Jeg fik bagt en "farvel og tak kage" som jeg skal ha' med på jobbet i morgen, og Malle var over at spise med for sidste gang i denne omgang: Ovnstegt rødfisk med lynstegte grøntsager og ris. Hun har lige fået at vide, at Claus har aftenvagt SEKS uger endnu - Surt show!

Rødt fjeld og is

Sidste arbejdsdag
Torsdag den 27/7 er så min sidste arbejdsdag i Nuuk.

Kagen faldt i folks smag, og jeg fik sagt pænt farvel til alle på Centraltandklinikken, og har lovet at prøve at komme igen en anden gang. Jeg har fået et par meget flotte plakater af kunstneren Aka Hoegh og et aldeles rædsomt krus (Undskyld Anike og Hulda!) i afskedsgave - Søde mennesker hele vejen rundt!

Jeg går nu og pakker, gør lidt rent etc.

Himlen er KUL-sort, regnen hamrer ned, og det blæser en halv pelikan (op imod 20 m/s med endnu kraftigere vindstød), og de har lovet, at det fortsætter sådan hele natten. Hvis ikke vejret eller tekniske problemer forhindrer det, flyver jeg herfra i morgen kl. 10.30 og jeg er så i København ved 21-tiden. Næste gang jeg skriver på disse sider, bli'r det altså fra min egen maskine hjemme på det mørke Nørrebro. Vi ses i morgen ...

FA'ENS osse! Er lige kommet i tanke om det punkterede hjul. Nu er der ikke meget jeg kan gøre - ØV!

Hjemme igen !!!
Pukkeæhval Fredag den 28. juli vågnede jeg ved 5-tiden om morgenen, og tænkte at jeg li'sså godt ku' stå op - I morgen ved samme tid tilbage i DK vil klokken jo være 9 og altså laaaaangt op ad formiddagen!

Det blæste og regnede stadig voldsomt. "Kuling med vindstød af stormstyrke" kaldte de det i radioavisen. Nå - Klokken 7 ku' jeg se på text-tv, at de første fly fra Nuuk VAR kommet afsted til tiden, så jeg futtede rundt og pakkede det sidste, gjorde lidt rent, og vaskede den sidste maskine tøj.

I modsætning til turen op, gik hjemrejsen HELT problemfrit: Malle kørte mig til lufthavnen - Hun havde en lyngrøget ørred med, som Hulda selv har både fanget og røget i sin sommerferie!. Christian stødte også til derude. På trods af det væmmelige vejr var turen til Kangerlussuaq stille og rolig - De der Dash-7 er no'en seje små maskiner! Turen til København var ligeså uinteressant som turen op: Højdepunktet var, da de serverede KYLLING! Du fik altså HELT ret Karl!

Det er pudsigt, så hurtigt man vænner sig til de lyse, kølige aftener i Nuuk, og den knastørre luft. Min første tanke, da jeg trådte ud i den københavnske aftenluft var: "Hvor er her varmt, klamt og MØRKT!" ;-D

Derefter gik det så hjem i min EGEN seng, som nok er en af de få ting, jeg rigtigt har savnet!

Tilbage  Til toppen  Næste
 
VIDSTE DU:
- at Nuuk ligger lige under polarcirkelen? Det betyder at sidst i juni er dagen ca. 21 timer lang (og natten derfor kun ca. 3 timer lang) !!!
 
Føj denne side til

Søg på disse sider: