Helikoptertur til indlandsisen
Hovedsiden Læs eller skriv i gæstebogen Copyright
Her er du:   Velkommen » Dagbogen » Indlandsisen  
 
 
•  Velkommen
•  Billedarkivet
•  Dagbogen
   •  Første uge
   •  Kapisillit
   •  Anden uge
   •  Qornoq
   •  Tredie uge
   •  Fjerde uge
   •  Helikopterstyrt
   •  Femte uge
   •  Indlandsisen
   •  Isfjorden
   •  Sidste uge
   •  Afrunding
•  Links
•  Webringe
•  Download
•  Tekniske noter
•  Gæstebogen
class="sidelink">•  Send en mail
 
•  English 


Thailand  NY!

Afgang
Indlandsisen set fra helikopter Onsdag den 19. juli ved 15-tiden lykkedes det så ENDELIGT: Jeg kom med helikopter til indlandsisen!!!

Vi mødte op i lufthavnen kl. 15 og en halv time senere tog vi afsted i en af Grønlandsflys SD 61'ere. På trods af dramatikken i søndags, var der INGEN der var sprunget fra af den grund, men et par stykker var rejst hjem i mellemtiden - Surt! Vi var 23 spændte turister, to piloter, en mekaniker og en stewardesse, der kravlede om bord.

Først steg vi til ca. 20 meters højde, hvor piloten demonsterede, hvad sådan en maskine kan: Stå stille, rotere, glide fra side til side og flyve baglæns - En besynderlig fornemmelse. Derefter gik det stille og roligt ind i Godthåbsfjorden. Det var den perfekte dag til sådan en tur: HELT skyfrit, let brise, spejlblankt vand på fjorden, hvor der lå masser af isskosser, allerede ved Nuuk. Grønland ER altså et usædvanligt fotogent land, og hold da kæft hvor kan der være høj himmel!

Nordboruiner i Ananvik

Anavik
Vi fløj først hen over Qornoq, hvor vi var til 'borgmestervalg' for et par uger siden. Der ku' man se masser af sæler i fjorden. Vi fløj derefter ind til nordbobopladsen Arnavik. Nordboerne var de vikinger der for omkring 1000 år siden koloniserede Grønland - Erik den Røde og sådan! Nordboerne er siden forsvundet igen. Hvorhen er der vist ingen der ved ...

Bopladsen består af en stribe ruiner i det mest vidunderlige område. En fladbundet dal ud til fjorden omkranset af høje fjelde. Nu er der græs og lavt pilekrat, og der bruser en stor elv (med masser af ørred!) i 'kanten' af dalen. Den dag vi var der viste termometeret 24 grader og der var næsten ingen myg. Jeg forstår GODT at nordboerne prøvede at slå sig ned her.

Indlandsisen
WOW! Efter godt en halv times ophold steg vi op igen og fløj lige rundt om hjørnet (ca. 10 minutter), hvor vi kom til indlandsisen. Det er så kæmpe stort og så vidundeligt smukt med at hav af nuancer i hvidt, brunt, blåt og grønt, at jeg slet ikke vil prøve at beskrive det nærmere, men bare håbe på, at et enkelt eller to af de mange billeder jeg tog der, kan give jer et lille indtryk af stedet. De billeder er først klar, når jeg er kommet hjem igen om knapt 14 dage.

Vi så et par rensdyr, og drak selvfølgelig en whiskey med 'selvsamlet' indlandsis i - DET hører sig til!!! Folk vandrede/klatrede rundt på isen i en halv times tid, og de fleste sagde ikke ret meget.

Isen er STOR på alle mulige måder ...

Helikopteren i Kapisillit

Kapisillit
Efter isen fløj vi til Kapisillit, hvor jeg jo har været før, bare ikke på landjorden. Igen var der stort set ingen myg, og vejret var fortsat vidunderfuldt!

Den lokale husmoderforening havde arrangeret kaffebord og ville gerne sælge lidt af alle de sælskindsprodukter de sidder og syer i de lange kolde vinteraftener. Der var også tid til en lille spadseretur i den lille bygd.

Så gik turen hjemad. Piloten fløj lavt og langsomt gennem Qorqut, en MEGET smuk lille fjord, hvor der engang lå et hotel. Det er desværre brændt ned. Da vi nærmede os Nuuk, fortalte han, at vi havde et kvarters tid tilbage, og at han derfor ville tage en langsom tur op og ned langs Nuuks kystlinie, så vi kunne tage nogle flere billeder - Han fandt såmænd også en pukkelhval, som vi kredsede om et par gange!

Dette må være de smukkeste fire timer jeg nogensinde har oplevet!!! Hvis I nogensinde kommer herop, vil jeg bestemt anbefale at I ta'r på en sådan tur. Den er dyr, knapt 2000 kr., men er ALLE pengene værd!

Tilbage  Til toppen  Næste
 
Husk at skrive en hilsen i Gæstebogen
 
Føj denne side til

Søg på disse sider: